28. maj 2014

Phuket og Koh Phi Phi

Vi landede i Phuket lufthavn tidligt på natten d. 20., og tog en taxi til hele 800 baht (140 kr), til vores hotel i Patong.
Eller rettere sagt, vi troede vi skulle betalte 800 baht for en taxi til vores hotel, men vi blev sat af det forkerte sted og måtte betale yderligere 200 baht (34 kr) for at blive kørt til det rigtige hotel.
Ja de ved virkeligt hvad de skal tage for dét de thailændere! 

På Phuket har vi bare slappet af, fået god mad, festet og hilst på ufatteligt mange ladyboys. 
Vi boede på the Album Loft, og ikke The Album hotel! hvor vi først blev sat af. 
Det var et fint lille hotel med en lille pool, som dog lå i skygge det meste af dagen. Hotellet lå ikke centralt men i gåafstand til det meste. Vi gav 15 USD pr. nat for et standard room, men alt var optaget da vi kom, så vi blev opgraderet til et superior room med kæmpe store senge, men ellers ikke den store forskel! :-) 





D. 23. tog vi til den nærliggende ø Koh Phi Phi Don som er en smuk lille ø, desværre med utroligt mange turister, men alligevel hyggeligt og afslappet, i og med at der ingen motordrevne køretøjer på de små veje gennem gaderne. gaderne er fyldt med gadebikse og hyggelige restauranter. 
På Koh Phi Phi Don boede vi på Phi Phi Dream. Det var OK lille hotel. Vi havde et meget lille værelse men med aircondition og okay senge. Vi gav ca. 20 USD pr. nat, og taget Phi Phis høje prisniveau i betragtning, var det en meget god deal. 
Personalet var derudover utroligt søde og gode til at forklare os om hvordan det stod til i Bangkok. 




Phi Phi Dream lå bare 2 minutters gang fra stranden så der tilbragte vi første dag. 
Stranden er smuk, men der er utroligt lavvandet så det er ikke så nemt at bade som man kunne ønske. 
Dagen efter tog vi på en sejl/snorkle tur rundt om både Koh Phi Phi Don og den lille ubeboede nabo ø Koh Phi Phi Leh. Det var en rigtigt fin tur hvor vi fik set øerne, søde aber, solnedgangen og smukke strande men selve snorkel delen var ikke noget at råbe hurra for. 
Vi var kommet afsted med ca. 18 spaniere, så jeg kunne endeligt få konstateret hvor lidt spansk jeg kunne huske, efter 3 år med spansk på A niveau! ;-) 












D. 25. tog vi igen tilbage til Phuket og overnettede endnu en nat på The Album Loft. 
Dette var også dagen hvor vi fandt Katjes kattepoter i et stort supermarked, og lykken ville ingen ende tage, da vi derefter tog i biografen og så the Amazing Spiderman 2, og rent faktisk syntes den var god! ;-) 


- vores lille enøjede hundeven, cherry fra naborestaurenten 

1 kommentar:

  1. Hej, flot billede og flot udsigt. Jeg håber jeg en dag får muligheden for at tage dertil, iøvrigt en god artikel og nyttige imformationer. Phuket er en vidunderlig destination! Hav en god dag, og fortsæt med at rejse.

    SvarSlet