29. april 2014

Mekong Delta til Cambodja

Tidligt lørdag morgen blev vi hentet af bussen videre ned til Mekong deltaet, hvor vores 2,5 dags tur til Cambodja skulle starte. 
Alle var spændte på turens indhold, eftersom at Jysk Rejsebureau endnu engang havde brilleret med deres mangel på information til gruppen. Ingen vidste hvad der skulle ske, andet end at der var mad inkluderet og at vi på et tidspunkt, senest mandag, ville ende i Cambodja. 



Første dag sejlede vi ud til nogle små øer i deltaet som beskæftiger sig med forskellige erhverv. 
På den første ø fik vi frugt, te osv. og så skulle vi høre noget traditionel vietnamesisk sang, som mildest talt ikke lød fantastisk. Men vi fik os et godt grin og lidt frugt med på vejen! 


Bagefter sejlede vi til et andet sted på den lille ø hvor de producerer honning, og fik endnu engang lidt te med honning og lime i, som smagte overraskende godt! - selvom både Johanna og jeg normalt elsker te, er Vietnams te generelt ikke noget at råbe hurra for! ;-) 



Vi sluttede af med at sejle til en lille ø hvor de producerer kokosslik. 
De river den tørre ældre kokos, koger det med sukker indtil at det får en tyk og karamel lignende konsistens og derefter tilsætter de eventuelle smagsmuancer, såsom peanuts, ingefær osv. 
Det smagte overraskende godt, og vi har en "lille" pakke med i rygsækken som souvenir. 
Til sidst sejlede vi tilbage til fastlandet og tog bussen videre til Can Tho, hvor vores hotel befandt sig lidt udenfor byen. 


2. dag skulle vi tidligt afsted for at se det flydende marked. Det var en sjov oplevelse, men nok ikke helt hvad vi havde forventet. Det var mere lokalt med råvarer og lignende, men så fik vi da også set det! :-) 







Bagefter kørte vi til en krokodillefarm hvor vi også skulle have frokost.
Det var en speciel oplevelse at se så mange krokodiller lukket inde på et sted og vi fik da også et par kuldegysninger ved tanken om hvad sådan en, kunne gøre ved en, hvis den fik lov!
Ironisk nok var det selvfølgeligt os der bl.a. skulle have krokodille til frokost, og ikke omvendt.
Krokodille er ikke ligefrem vores livret, det smager lidt af sej kylling. Det er nu nok mere tanken end smagen der sætter en stopper for appetitten i det her tilfælde. 


Til slut kørte vi til vores hotel lidt udenfor en meget lille lokal by, Chau Doc. Her skulle vi overnatte og sejle til Cambodja med speedbåd den efterfølgende dag. 
Om eftermiddagen besluttede vi os for at tage et smut ind i byen og se om der var noget spændende at bruge vores resterende vietnamesiske Dong på. 
Johanna, Ida og jeg fik os desværre en rigtigt grim oplevelse i den lille lokale by, uden andre turister. Vi gik ned gennem et marked og pludseligt skreg alle af grin, klappede og hujede - fordi at en dame valgte at gå helt tæt bag ved mig og gøre grin med min overvægt. Pludseligt var det hele kaos og flere ville slås fordi at jeg selvfølgeligt, en smule aggressivt, råbte af damen som offentligt gjorde grin med os. 
Vi skyndte os væk men flere kom meget tæt på og vi tænkte alle at NU blev vi rullet, midt på gaden, uden at nogle ville forsøge at stoppe det. Vi kom heldigvis hurtigt væk fra den forfærdelige by og tog en taxi tilbage til hotellet. 

Næste morgen skulle vi meget tidligt afsted for at sejle 6 timer til Phnom Penh i Cambodja. 
Det var en meget lang tur på en træbænk med ømme bagdele da vi endeligt ankom til Phnom Penh. Undervejs skulle vi forbi grænsen og have lavet visum til Cambodja. Her fik vi vores første oplevelse med hvor korrupt systemet er i Cambodja. 
Vi skulle bruge et pasfoto til vores visum, som jeg havde med hjemmefra, men flere ikke havde med. De fik at vide at det kostede 5 USD at få taget billedet, men hvis de bare hver især, stak politimanden 1 USD, så slap de for at få taget billede. Så de kom alle ca. 12 mand, ind i Cambodja uden billede i deres ansøgning. 



I går aftes tordnede og lynede det i flere timer og himlen var utroligt smuk.


Vi ankom til Phnom Penh i går eftermiddags, vi var alle meget sultne og meget trætte. Så det første vi gjorde var at finde noget at spise og så tage direkte hjem bagefter og tage en lur.

I dag skal vi ud og se "the killing fileds" hvor pol pot og de røde khmerer bl.a. brutalt henrettede ca. 1/4 af Cambodjas befolkning. 
Det er selvfølgeligt forfærdeligt og surrealistisk at tænke på at det ikke er flere år siden (1979), og selvom at det er en forfærdelig del af Cambodjas historie, glæder vi os til at lære mere om den i dag! 

28. april 2014

Ho Chi Minh City

Vi ankom til HCMC (Ho Chi Minh City) om aftenen med bus og mødte, med det samme vi steg ud af bussen, Ida og Ronar - 2 fra gruppen. De viste os hvor deres hotel var, og der var 2 ledige værelser, så denne gang slap vi for at gå på værelses-jagt i en ukendt by. 

Vi boede på hotel Ava #2 centralt beliggende med fine værelser, aircondition, Wi-Fi, 1 sæt gratis vasketøj om dagen og morgenmad inkluderet for ca. 23$ pr. nat. De var utroligt søde og hjælpsomme - det kan godt anbefales. Morgenmaden var dog ikke noget at råbe hurra for, men den var der! ;-) 


Samme aften besøgte vi den allerede berømte Storm P, som er en dansk restaurant midt i Vietnams virvar af gadekøkkener og scootere. Vi glædede os som små børn og var utroligt begejstrede da vi så at de bogstaveligt talt havde ALT hvad danske hjerter måtte begære, og vi gik da også meget mætte i seng denne aften. 



På Storm P. Mødte vi Ole Riis som er grundlægger af The Shelter Collection. the Shelter Collection er en NGO som hjælper udsatte unge i Vietnam. I øjeblikket koncentrerer de sig primært om The Little Rose Shelter, som er et Shelter der hjælper sexuelt misbrugte unge piger til et bedre liv med uddannelse, arbejde og basale "lifeskills". Det var utroligt spændende at høre om hvor engageret Ole var, og vi sad længe og snakkede om hans passion for at hjælpe unge vietnamesiske piger til et bedre liv. Ole er i Danmark folkeskolelærer og er i Vietnam ind imellem i skoleferierne, og ellers arbejder han fra Danmark med at fundraise penge, så det her pigehjem kan blive ved med at eksistere. 
Ole er projektleder sammen med tidligere præsident for røde kors, overlæge på Rigshospitalets børneafdeling siden 1987 og professor i Pædiatri Freddy Karup Pedersen 
I 9 år har de modtaget støtte fra danske DANIDA, men nu er perioden udløbet, og de skal udelukkende overleve ved hjælp af danske firmaer og private donorere, som vælger at støtte projektet. De er desværre blevet nødt til at skære ned på antallet af pladser til udsatte piger, for at få det til at løbe økonomisk og forsvarligt rundt.
Ole fortalte bl.a. også at grunden til at vi ikke ser nogle gadebørn, der tigger osv, er fordi at det vietnamesiske politi fjerner gadebørnene fra bybilledet, og kører dem ud til nogle "opdragelsesanstalte" som reelt er fængsler, hvor børnen får et måltid mad om dagen og så ellers er overladt til sig selv. 

Vi blev dagen efter inviteret på besøg hos det tilsvarende drengebørnehjem som beskæftiger sig med at få drenge ud af bandekriminalitet, få en uddannelse arbejde osv. 
I en by som HCMC med stor økonomisk udvikling, emigrerer rigtigt mange unge, både drenge og piger, til byen med håb om et bedre liv, men ender desværre ofte i kriminalitet og/eller misbrug. 
Drengebørnehjemmet har, for at få en tilstrækkelig indtægt, valgt at åbne en frokost restaurant hvor man hver dag kan spise for 25.000 vietnamesiske Dong (ca. 6 DKK).
Restauranten laver også en smule catering arbejde ud til firma møder og lignende. 
Vi kom allerede kl. 11, for lige at danne os et overblik over området så vi kunne være der til frokost kl. 12. Men vi blev inviteret indenfor af den søde stifter af børnehjemmet som utroligt gerne ville have at vi tog et sabbatår og kom og blev frivillige - hvem ved.. Måske gør vi det ;-)
Vi sad længe og snakkede med den danske frivillige Therkel som havde været på drengenørnehjemmet i 6 måneder og skulle hjem til juni. Han havde en masse spændende at fortælle om hans arbejde på børnehjemmet hvor han bl.a. underviser i engelsk og vi blev alle meget begejstrede for livet som frivillig.
Senere kom Ole, Freddy og nogle flere af projektlederne og spiste frokost og fortalte om systemet, sheltersene, de forskellige projekter der er for at hjælpe gadebørn osv. Alt imens at vi fik fantastisk mad som en af de tidligere børn fra drengehjemmet, som nu er uddannet og velanset kok, havde lavet til os. Det var i øvrigt noget af det bedste vietnamesiske mad vi havde fået på hele turen ned gennem Vietnam.
Vi følte os meget priviligerede over at få lov til at sidde med ved deres frokost komsammen og høre om alle de spændende og vigtige projekter de har gang i.
Vi har alle valgt at støtte The Shelter Collection månedligt og lovet at sprede budskabet. 
Kunne de bare have 200 privat personer som støttede med 100 DKK hver måned kunne de være uafhængige af virksomheders "ustadige" støttekroner. 
Så hvis der er nogle der hjemme der føler at de har en smule til overs ind i mellem som de kunne tænke sig at donere til et godt formål, taget hånd om af kompetente fagpersoner, synes vi alle 4 helt klart at The Shelter Collection er et mere end kvalificeret bud! :-) 
Skulle der desuden være nogle der var interesserede i at blive frivillige i en kortere eller længere periode, er det her stedét! De behandler deres frivillige fantastisk og der er et utroligt sammenhold og gensidig respekt. Derudover skulle det ikke koste det hvide ud af øjnene at få lov til at komme og dele ud af ens sociale og faglige kompetencer. 

Hjemmeside: http://www.sheltercollection.org



De resterende 2 dage brugte vi på lidt sightseeing og en smule shopping i de vestlige butikker. Det er nu på en måde meget rart at have en lille backpack, så bliver ens shopping ligesom lidt begrænset automatisk ;-) 

- mine nye Vans til ca. 300 DKK - ja der er altid plads til flere sko! ;-)

22. april 2014

Ridetur i Da Lat

I dag har vi været på den skønneste ridetur rundt i bjergene omkring Da lat. 
Vi bestilte turen hos youth action i går, turen bestod i en 3 timers (ca. 20 km.) guidet ridetur. 
Turen var FANTASTISK! Virkeligt en god oplevelse. Hestene virkede sunde og raske og det var meget "fri ridning" hvor vi bare kunne få lov til at galopperer af sted op af bakkerne og nyde ikke at blive pyldret om på samme måde som man så ofte oplever på arrangerede rideture andre steder.
Vores guide var enormt sød og interesseret i vores liv i Danmark og vores opfattelse af Vietnam og har allerede "added" os på facebook! 






Den ene pony havde fået et lille føl for 20 dage siden som fulgte med på turen.








I morgen tager vi bussen videre til Ho Chi Minh og vi er helt sikre på at vi kommer til at savne Da Lat, men vi glæder os også til at opleve endnu en by! :-) 

21. april 2014

Da Lat

Så er vi alle 4 kommet til Da Lat, eller er det Frankrig? 
Da Lat er en lille by i Vietnams centrale højland. Byen er en gammel fransk ferieby, hvor de koloniserende franskmænd kom til for at slippe væk fra heden i det sydlige Saigon. 
Så da vi først begyndte at nærme os byen i bjergene kunne vi ikke lade være med at lade tankerne falde på skønne ferier som vi begge har haft i vores yngre år med vores familier i sydeuropas smukke bjergbyer. 
Byen ligger højt og det er derfor et noget køligere klima (ca. 24c om dagen og 18c om natten), så det er utroligt rart at være i et mere "vandt" klima! :-) 



Vi bor på Dreams Hotel som ligger centralt i Da Lat. Dreams hotels ejere, et ældre ægtepar, er simpelthen de sødeste og rareste mennesker man kunne tænke sig. Og ikke nok med det har hotellet den vildeste morgenmadsbuffet med alt hvad man kunne forestille sig at have lyst til og vi må nok erkende at vejen til vores hjerter til dels også går igennem vores maver ;-)
Hotellet har spa, sauna og dampbad på øverste etage som er tilgængeligt fra 16-19:00  og det er fantastisk lige at få blødt musklerne op efter en lang dag. 
Vi giver 25$ pr. nat, som er lige på smertegrænsen til hvad vi er villige til at give, men det er virkeligt alle pengene værd. Værelserne er store, nye flotte og bestemt ikke mindst af alt, - sengene er gode! 


I dag stod vi tidligt op og fik morgenmad (som sagt UUUHM!) og så gik vi ud for at finde ud af hvad vi skulle bruge dagen på. Vi faldt over Groovy Gecko Adventure Tours som bl.a. er anbefalet i Lonely Planet - og det er virkeligt ikke uden grund! De var så søde og hjælpsomme og vi faldt hurtigt for en af de mange ture de udbyder. 
Vi valgte en dags-tur til elephant waterfall et stykke udenfor byen. Undervejs skulle vi så bl.a. se en masse forskellig lokal produktion. 

Først havde vi et stop ved et tempel lige i udkanten af Da Lat, som var rigtigt smukt men det virkede en smule "opstyltet" for turisternes skyld. 



Herefter holdte vi ind hos en af Da Lats mange blomsterfarme. Blomster er en af da Lats rigtigt store eksportvarer og man ser blomstermarker over alt! Det var rigtigt smukt og sjovt at se hvordan de gik og plukkede roser som skulle sælges til byer som f.eks. Nha trang. 




Undervejs passerer vi en masse vejarbejde - de var ved at bygge en "rigtig" vej og var samtidig ved at Prince granit ud af klippevæggende, så der lå skarpe granitblokke over alt på vejen nogle steder., så vi måtte alle ud og hjælpe med at Ryde dem af vejen så bilen ikke punkteredes - lidt af en oplevelse! :-)



Så kørte vi til en kaffe plantage som også er en af Dalats store eksportvarer. Vi fik forklaret omkring processen fra helt lille knup på træet til ristede bønner lige klar til at kværne, og derefter give de kaffedrikkende piger (Johanna og Camilla) koffeinchok resten af dagen, ;-) 

Her er vores guide som hedder Tinh (gætter på det staves sådan)! ;-)



En lille væsel hvis formål er at spise kaffebønner og så skulle dens mavesyre gøre bønnerne ekstra gode! ;-) 

Efter kaffesmagmingen kom vi til turens overraskelse "cricket farm" - vi havde snakket en del om at det da var sjovt at vi skulle ud og se nogle spille cricket, og at det havde vi da slet ikke opfattet at de gik op i, i Vietnam. Det var så en farm der avlede fårekyllinger til det formål at vidersælge som en delikatesse. Det skulle vi da selvfølgeligt også prøve. Alle på turen var modige, undtagen mig.. Jeg sprang lige den lille knasende oplevelse over men fik mig et godt og fejt grin af de andre :-)



Så kom turen til en lille risvins produktion ikke langt fra fårekylling-farmen. Her så vi hvordan at de laver risvin ved at koge de ufine og knækkede ris og herefter tilsætter de gær og lader det gære i 5-10 dage, alt efter vejret, og så koger de det og dampen der fra bliver til den meget stærke risvin. Bryggen havde en alkohol pct. på 65 og der kunne dermed sættes ild til det, og når vi smagte på det nåede vi ikke rigtigt at synke vores lille sip, fordi at det nåede at fordampe først. - dét var stærke sager og lidt gruopvækkende for Johanna og jeg der stadigt har traumer over sidste uges tømmermænd! 


Så endte vi ved vandfaldet som var turens destination. Det var smukt men vandet var meget mudret og vandfaldet var meget stort og brusende så der var lidt delte meninger omkring denne oplevelse. Men alle var dog enige om at det næsten var værre end tilbage på trekkingturen i Ifugao, da det var meget glat og stejlt og ikke alle havde forberedt sig med egnede sko. 


Lige bag ved Elephant waterfall var der et tempel med the Big Happy Buddha som "hovedattraktion". Rigtigt sød og sjov men så er der vist ikke så meget mere at sige om det.
Vi fik lækker og spændende mad på en lille lokal gade restaurant hvor vi fik prøvet en masse nyt mad og lærte seje tricks med vores spisepinde af vores utroligt søde og sjove guide. 



Så kørte vi til et sted hvor de producerer silke for at se hele processen fra larve til kjole. 
Det var spændende og sjovt at se hvor utroligt tynd og fin en tråd fra en silke-pubbe er og også hvor stærk den er! Det var lidt med blandede følelser at man så hvordan at laverne blot bliver kogt og dræbt før de pubber, for det er jo ikke værre end så mange andre ting man gør for at opretholde vores levestandard.. Men ja, det var lidt antiklimaks med alle de døde næsten-sommerfugle larver. 
MEN som sagt, rigtigt spændende og fascinerende :-) 




Til sidst blev vi sat af ved en gondol-lift tilbage til Da lat hvor vores guide så ville hente os i bilen på den anden side og køre os tilbage til vores hotel. 
Det var en flot og sjov oplevelse at være med en gondol-lift over alle de forskellige marker og damer med spidse hatte som sad og plukkede f.eks. jordbær under os.


Dagen i dag er sluttet af med endnu en aften med evige misforståelser på en af byens restauranter men dog en masse grin og sjov afledt deraf! :-)
Derudover har vi bestilt en ridetur i bjergene i morgen kl 8:30, Johanna, Camilla og jeg så det glæder vi os rigtigt meget til og mon ikke der kommer et lille indlæg mere med lidt billeder fra endnu en dag i Da Lat i morgen. :-)