12. januar 2014

rygsæk og sandaler


For et par måneder siden var Johanna og jeg ude at snuse lidt til rygsække rundt omkring i Horsens. Vi prøvede en masse forskellige i forskellige butikker, hvor ekspedienterne var mere eller mindre servicemindede.
Jeg havde på forhånd hørt megen god omtale af Haglöfs OXO travel, hvor der udenpå er pålynet dags-taske, altså til dagsture hvor man gerne vi have en mindre rygsæk med. Da jeg så hørte at modellen var udgået blev jeg en smule desperat. Vi fandt den så i Intersport i Horsens, som på ingen måde kan anbefales på baggrund af deres hjælpsomhed - ingen hjælp overhovedet faktisk.
Så selvom det måske ikke var mit kønneste øjeblik, måtte jeg jo være glad for den gode service jeg havde fået i Effekt lageret og eventyrsport (men som ikke havde den rygsæk jeg ønskede), på den måde vidste jeg hvordan den skulle sidde og føles at gå rundt med.
Jeg købte rygsækken for kr. 2.500 – Jeg turde ikke tage chancen og vente, og så risikere at der ikke var flere tilbage af modellen når vi nærmede os afrejse.
Jeg har et par gange haft den med på længere togture osv. i Danmark og det er mig stadigt en gåde hvorfor jeg i så mange år har slæbt rundt på en sportstaske når jeg kunne have haft den samme vægt med, uden at smadre min ryg. 

Så det endte som sagt med at blive en Haglöfs OXO – kvinde model 60 L. i bordeaux, som har uendelige justeringsfunktioner og åbninger alle steder så ens rejsegear er let tilgængeligt. Derudover har den et indbygget regnslag og et beskyttelsesslag så stropper osv. ikke kommer i klemme i lufthavnenes baggagesystemer.

Haglöfs OXO travel 60Q

Og så har jeg modtaget mine sandaler med posten som er en DRØM at gå med! Det kan slet ikke beskrives hvor lækre de er at gå i. At de samtidig er diskrete og minimalstiske er jo bestemt kun en bonus!
Sandalerne er fra TEVA og modellen hedder Zirra.
Sandalerner er ekstremt skridsikre (spiderrubber) og designede til at kunne gå med i vandløb på glatte sten osv., derudover er de skabt med bagtanken om at mindske risikoen for vabler så meget som muligt og med en enormt stødabsorberende sål (shock-pad). - og de ER virkeligt skridsikre og virkeligt gode at gå i!
De var udsolgt stort set over alt i sort i min str. (38), men jeg var heldig og fandt dem endeligt på nettet – de er en smule store i størrelsen. Så hvis man hælder mellem to forskellige størrelser vil jeg anbefale at man tager dem i den mindste størrelse. 

Teva - Zirra